Spring til indhold

Udflugt til Audebo Pumpestation

44 personer deltog i udflugten til Audebo Pumpestation, Cafe Udsigten og Gislinge Kartoffelpakkeri.

Audebo Pumpestation


var første besøg på turen. Her bød Arne Andersen velkommen og fortalte meget levende og engageret om pumpestationen og dens betydning for Lammefjorden. 
Vi gik rundt og så på mange billeder af historien og også selve maskinrummet, som var så velholdt og skinnende.

Meget interessant. Mange af deltagerne kendte personligt til historien og Lammefjorden.

Derefter frokost på restaurant Udsigten. Vi fik 3 stykker smørrebrød, 1 øl eller vand. Der var selvfølgelig kartoffelmadder imellem fra Gislinge Kartoffelpakkeri. De kan anbefales.
Vi sang: Du skal se dit land fra Vejrhøj før du dør. En fantastisk sang af Jens Anker Jørgensen, præst og salmedigter. Han er opvokset i Vallekilde, hvor hans far var præst. 

Så besøgte vi Ruth og Kaj. Gislinge Kartoffelpakkeri. Her fortalte Kaj om personlige forhold og den hårde tid, da pengene var små. Men det er efterhånden blevet et meget stort foretagende, som deles med sønnen.

Vi sluttede af med kaffe og kringle. Tak til Ruth og Kaj.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

19.10.2022

Ansvarlig redaktør

Lillian Bagge Nielsen