Spring til indhold

Trafikgruppen

Trafikgruppens oversigt over trafikale udfordringer i lokalområdet. Tuse Lokalforum har i de sidste par år arbejdet med at skabe os et overblik over områdets udfordringer inden for trafik og infrastruktur. 

Trafik og infrastruktur

Tuse Lokalforum har i de sidste par år arbejdet med at skabe os et overblik over områdets udfordringer inden for trafik og infrastruktur. 

Vi har bl.a. afholdt borgermøder og nedsat en trafiksikkerhedsgruppe, som tilsammen har gjort det muligt af få struktureret og udtænkt mulige løsningsforslag for vores udfordringer.

Det er vigtigt for os at pointere, at vores udfordringer er baseret på borgernes egne oplevelser.

Vi har hovedfokus på at sikre vejene for bløde trafikanter, skolebørn og gangbesværede. Derudover er et fokus at få bundet lokalområdet sammen og gjort tilgængeligt for såvel os som udefrakommende, der ønsker at opleve vores dejlige og unikke natur. 

I det næste afsnit kan du læse om vores udfordringer. Alternativt kan du se oversigtskortet og få en grafisk visning af, hvor de enkelte udfordringer er placeret.

Se oversigtskort med udfordringer

Tuse Lokalforum støtter op om et fælles cykelstiprojekt, som nævnt på side 28. Specielt hvis et projekt kunne udmunde i en løsning som Stevns Kommune med flere cykelrundture i kommunen, der alle bundet sammen.

Se Stevns Kommunes cykelstiprojekt

Vi er tilgængelige såfremt nogle af vores udfordringer ønskes uddybet.

Trafiksikkerhedsgruppen

Tuse Lokalforum 2019

Stiforbindelse mellem Tuse og Butterup

Denne forbindelse vil kunne skabe sikre forhold for bløde trafikanter og give en unik adgang til et naturskønt område for løbere.

Denne forbindelse vil kunne skabe sikre forhold for bløde trafikanter og give en unik adgang til et naturskønt område for løbere. 

Med start fra krydset mellem Tuse Byvej og Butterupvej og slut ved Butterup Byvej. 

Det er en forbindelse, der har været på tegnebrættet og ønsket længe (fodnote) med følgende begrundelse: 

  • Trafikken på Butterupvej i Tuse er præget af mange børn, der både på cykel og gående, skal til og fra skole. Der er trængt, og uden en sti i den ene side, benyttes nu begge sider, hvilket skaber farlige situationer med bilerne der kører forbi. 
  • Vejen mellem Butterup og Tuse er kendt som særdeles utryg pga. de ringe oversigtsforhold og vejens niveauforskelle. Det er en vej, hvor der køres stærkt, og hvor der tit opstår farlige situationer, når bløde trafikanter passeres af biler. Kun få tør benytte vejen til at cykle og løbe på.
  • Af de 21 skolebørn i Butterup, der er tilmeldt i Tuse benytter kun ganske få cyklen til skole. Det resulterer i en endnu tættere trafik, når forældre hver morgen og eftermiddag skal bringe og hente børn ved institutionerne i Tuse. 
  • Der ligger et stort potentiale i at etablere en sikker forbindelse for alle de mange motionister fra Tuse, som ønsker at løbe til Butterup og videre af den gamle kirkesti hele vejen til den unikke park ved Løvenborg. Det er en enestående rute, hvor man undervejs oplever rå uberørt natur, og en af de mest velholdte slotsparker på Sjælland.  
  • Forbindelsen fra Tuse til Butterup er et stort ønske for beboere i Tuse og Butterup, og er støttet af Tuse Bjerg Spejderne, Holbæk Løbeklub samt Kirken i Butterup. 
  • I Trafiksikkerhedsplanens oversigt er forbindelsen arrangeret lavt (3) med den begrundelse, at ikke nok benytter ruten, og at for få vil få glæde af den. Det oplever vi ikke som sandt. Tværtimod bliver den ikke brugt af cyklister, løbere, skolebørn, naturelskere, spejdere, kirkegængere og hundeluftere, fordi den opleves som særdeles utryg og farlig at færdes på.  
  • Beboere i Borup og ved Severinsminde vil ligeledes også kunne benytte stien. 

I lokalforum har vi kigget på de tidligere tiltag og projekteringer for forbindelsen, og har her optegnet to gode muligheder.

Løsningsforslag

Vores første prioritet er en cykel- og gangstisforbindelse, som løber parallelt med vejen. Eventuelt med en stiføring fra Butterupvej til Mariehaven.

Vores alternative forslag er en permanent helårs natursti samt at vejen gøres til en 2 minus 1 vej, Link. Stien, der også kan benyttes af cyklister, skal føres mellem markerne og forbindes ved det eksisterende stisystem i Tuse.  

Se beskrivelse af 2-1 vej

Indsnævringsanlægget på Tusebyvej ved indkørslen fra Holbæksiden

Anlægget ønskes ændret, da det med de mange skilte, og den tunge skoletrafik skaber farlige situationer.

Udfordring: Anlægget ønskes ændret, da det med de mange skilte, og den tunge skoletrafik skaber farlige situationer. 

Området er kendt om “Skilte-Junglen” med god grund og virker forvirrende på bilister, som ikke kan fokusere på modkørende trafik og skilte på samme tid. Der er tæt trafik i myldretiden, hvor mange børn afleveres og hentes. Bilister med børn, der skal aflevere børn, skaber ophobning for de, der kommer fra Holbæksiden og omvendt uden, at det tjener et formål. 

Løsningsforslag: Vi foreslår at indsnævringen på sydsiden sløjfes så biler på vej ud ikke hæmmes, eller at der etableres et gennemtænkt anlæg, som sænker farten, skaber gode oversigtsforhold og gør adgangen til skolens p-plads bedre. 

Fartbegrænsning på Butterup Byvej

Der køres farligt og ikke efter forholdene på vejen

Udfordring: Der køres farligt og ikke efter forholdene på vejen. 

Der er tvivl om, hvilket fartregler, der er gældende og der køres gerne med 70-80 km/t gennem bydelen, hvor vejen er snæver og slår sving. Vejen benyttes af løbere, fodgængere og barnevogne. Tuse Bjerg Spejderne tilføjer, at de ofte oplever farlige situationer, når de krydser vejen for at komme til deres parkeringsområde på den anden side.

Tuse Creek Ranch har flere stævner med større og international tilslutning. Det skaber i perioder meget tung trafik med mange hesteanhængere og tunge lastbiler, som ikke kender forholdene og ikke sætter farten ned. 

Løsningsforslag: Vi ønsker en tydelig 40 km/t-zone i 300m, begyndende fra kirken til efter bebyggelsen.  

Indfletning mellem Kalundborgvej og Omfartsvejen

Ved indfletningen fra Kalundborgvej og ud på Omfartsvejen, er du som bilist nødt til at orientere dig så langt bagover, at du mister overblikket fremadrettet.

Udfordring:

Ved indfletningen fra Kalundborgvej og ud på Omfartsvejen, er du som bilist nødt til at orientere dig så langt bagover, at du mister overblikket fremadrettet. Der er også mange blinde vinkler, da man i mange biler vil kigge lige ind i rammen på bildøren. Dette gør det svært at vurdere, i hvilken bane bilerne på Omfartsvejen ligger. Så sent som primo oktober kørte en lille personbil ind i en forankørende lastbil. Føreren af den lille bil havde ikke set lastbilen stoppede, mens føreren orienterede sig ned af Omfartsvejen. 


Løsningsforslag: Vores løsningsforslag er, at opstribe anderledes. Nemlig således, at de to baner på Omfartsvejen fletter sammen tidligere og herefter har en kørende sammenfletning med Kalundborgvej.

Fodgængere på kørebanen ved F24 Tankstation

Ved F24 på sydsiden af omfartsvejen er et busstopsted. Passagerer, der stiger af og på ved dette stoppested, skal i dag krydse omfartsvejens fire baner og autoværnet i midten.

Udfordring: Ved F24 på sydsiden af omfartsvejen er et busstopsted. Passagerer, der stiger af og på ved dette stoppested, skal i dag krydse omfartsvejens fire baner og autoværnet i midten.

 

Løsningsforslaget: Vi tænker, at udsigtsforholdende på stedet er så gode, at det ikke er nødvendigt at oprette en afskærmet krydsningsmulighed. Vores forslag er, at der åbnes i midterrabatten, så krydsningen gøres lettere og fodgængerne er mindre tid på vejbanen.

Cykelsti ved rundkørsel

I dag i rundkørslen har cyklisterne vigepligt. Dog er der en tendens til, at mange bilister holder tilbage for skolebørnene, hvilket har betydet, at nogle cyklister er begyndt, ikke at holde tilbage.

Udfordring: I dag i rundkørslen har cyklisterne vigepligt. Dog er der en tendens til, at mange bilister holder tilbage for skolebørnene, hvilket har betydet, at nogle cyklister er begyndt, ikke at holde tilbage. Dette efter vores vurdering utrolig farligt, for en dag vil en bilist køre efter reglerne, mens en cykelist kører, som denne er vant til. 

 

Løsningsforslag: Dette er også nævnt på side 21 af trafiksikkerhedsplanen, men her er løsningsforslaget fra skolen en tunnel. Denne løsning ser vi ikke realistisk, men derimod en løsning med en chikane så cyklister er tvunget til at sænke farten.

Kryds ved Springstrupvej og Kalundborgvej

Bløde trafikanter fra Springstrupvej, der skal krydse Kalundborgvej og fortsætte ud mod Tuse, har i dag kun en helle at benytte.

Udfordring: Bløde trafikanter fra Springstrupvej, der skal krydse Kalundborgvej og fortsætte ud mod Tuse, har i dag kun en helle at benytte. Der er en del borgere der føler sig utrygge ved at benytte denne løsning, idet de kan blive “fanget” mellem trafik på begge sider.

 

Løsning: Vores forslag er, at etablere en fodgængerovergang så fodgængere har førsteret til at krydse vejen. 

Lys mellem Holbæk byskilt og Omfartsvejen

Fra Holbæk Byskilt og indtil omfartsvejen, er der i dag ingen gadebelysning.

Udfordring: Fra Holbæk Byskilt og indtil omfartsvejen, er der i dag ingen gadebelysning. Dette er den eneste del af cykelforbindelsen mellem Holbæk og Tuse, der er mørk. Strækningen (700m) bruges af mange f.eks. skolebørn fra Allerup og medlemmer i idrætsforeningerne i Tuse. Der er også inden for de sidste år kommet en ny udstykning her, som har udkørsel hen over cykelstien. Her har flere oplevet nærved-ulykker idet mørket og den dårlige udsigt gør forholdene dårlige.

 

Løsning: Løsningen er her at opsætte lysmaster på strækningen, ligesom Tuse Lokalforum fik opsat på Tuse Byvej sidste år. Dette vil skabe en langt større følelse af sikkerhed for både kørende og bløde trafikanter.

Landevejen fra Ny Hagested og Tuse

Børn i Ny Hagested har deres skolegang i Tuse. Hvis disse børn i dag skal cykle i skole, vil det være via Landevejen.

Hastighedsdæmpning ved indkørsel til Tuse fra Butterup

Ved indkørsel til Tuse fra Butterup opleves ofte, at biler fortsætter med høj hastighed et godt stykke ind i byzonen.

Udfordring: Ved indkørsel til Tuse fra Butterup opleves ofte, at biler fortsætter med høj hastighed et godt stykke ind i byzonen.


Løsning: Vores forslag er, at opsætte en chikane ved indkørslen for at sænke hastigheden for biler.



Feedback

Sidst opdateret

30.03.2022

Ansvarlig redaktør

Lillian Bagge Nielsen