Vedtægter

Vedtægter for Lokalhistorisk Forening for Butterup og Tuse Sogne. Vedtaget 4. februar 2008.

Vedtægter for Lokalhistorisk Forening for Butterup og Tuse Sogne.

§1. Foreningen kaldes i dagligdagen for Tuses Lokalhistoriske Forening. Den er oprettet ved et samarbejde mellem Butterup-Tuse Hagested Pensionistforening, Brugerrådet ved Tuse Ældrecenter, Senioridrætten i Tuse IF og Tuse Forsamlingshus. Dens arbejdsområde og hjemsted er Butterup og Tuse Sogne beliggende i Holbæk Kommune. Foreningen er oprettet på den stiftende generalforsamling den 4. februar 2008 og har sin base i Tuse Forsamlingshus.

§2. Foreningens formål er at fremme interessen for lokalhistorien i området og på længere sigt at indsamle, registrere og bevare arkivalier, billeder og andet materiale med tilknytning til lokalområdet.

Foreningen søger at skabe og deltage i et bredt lokalt samarbejde med områdets foreninger og institutioner. Den samarbejder også med andre foreninger med samme interesseområder.

§3. Det indsamlede materiale, der ikke er registreret som personlig ejendom, betragtes som offentlig ejendom.

§4. Enhver kan søge optagelse i foreningen. Firmaer, foreninger og institutioner kan optages med rettigheder svarende til et medlemskab.

§5. Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Betaler et medlem ikke kontingent efter en ekstra påmindelse, kan medlemmet betragtes som værende udmeldt.

§6. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.Den afholdes hvert år inden udgangen af april måned og indkaldes med 14 dages varsel ved annoncering i den lokale dagspresse og/ eller ved meddelelse i andet medie, der dækker lokalområdet.

Indkaldelsen skal indeholde dagsordenen, hvis der er punkter ud over de ordinære.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen eller mindst ¼ af medlemmerne forlanger det.

§8. Den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og stemmetællere.

2. Formandens beretning.

3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab.

4. Fremlæggelse af budgetforslag med fastsættelse af kontingent.

5. Behandling af evt. indkomne forslag.( Afleveret 8 dage før generalforsaml.)

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

7. Valg af revisorer og suppleanter for disse.

§9. Foreningen ledes af en bestyrelse på indtil 7 medlemmer. De vælges for 2 år ad gangen. I 2008 vælges de 3 dog kun for 1 år. Revisorerne vælges også for 2 år og afgår skiftevis. 2 suppleanter for bestyrelsen og 2 for revisorerne vælges for 1 år.

Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

§9 fortsat: Der udsendes beslutningsreferat fra møderne til alle i bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslaggivende.

Ingen i foreningen aflønnes, men bestyrelsen kan bevilge omkostningsdækning efter folkeoplys-ningslovens regler for ulønnede ledere.

§10. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

§11. Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden, næstformanden eller kassereren.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den foreningen til enhver tid tilhørende formue. Foreningens medlemmer eller bestyrelse kan ikke hæfte personligt.

§12. Til foreningens opløsning kræves 2/3 flertal af de fremmødte på en generalforsamling, hvor opløsningen/ nedlæggelsen er på dagsordenen. Evt. ejendele overgår til Holbæk Stadsarkiv. Evt. formue overgår til Tuse Lokalforums disposition.

Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal af de fremmødte på en generalforsamling.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 4. februar 2008 efter indstilling fra repræsentanter for Butterup-Tuse Hagested Pensionistforening, Brugerrådet ved Tusecentret, Seniordrætten i Tuse og Tuse Forsamlingshus.

Tuse forsamlingshus den 21. januar 2008.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

14.08.2017

Ansvarlig redaktør

Lillian Bagge Nielsen