Vores besøg i Stenmaglehaven var en god oplevelse. Lige da vi drejede ind i indkørslen til haven, begyndte det at regne.
Jeg tænkte, det kan ikke passe!
Men heldigvis stoppede det hurtigt og solen kom frem igen. Haven var flot, imponerende med masser af blomstende rhododendron, sjældne træer og smukke søer med åkander.
Efter en times tid, hvor vi gik rundt og nød haven, kom vi ind i teltet og fik kaffe og kage.
Under kaffen fortalte værten om haven og dens tilblivelse, hvilket var meget interessant at høre om.
Snakken gik livligt mellem deltagerne.
Det var en rigtig dejlig oplevelse.
