Spring til indhold

Ærøturen 2019

Butterup-Tuse-Hagested Pensionistforening tog mandag morgen kl. 7.15 afsted til Ærø på en 3 dages tur. Vi var 45 deltagere. Godt hotel med masser af lækkert mad. Vi havde en god guide med os rundt på øen. Det var en rigtig god tur.

Ærøfærgen

Kl. 9.55 sejlede vi. Kaffen havde vi selv med ombord med Ritas lækre horn. Tak Rita.

I Ærøskøbing fik vi lokal guide med i bussen og det havde vi i de 3 dage, vi var på Ærø. Og hun var helt fantastisk –Hun kunne fortælle – hun var historiker og havde været ansat på Ærø Museum. Nem at forstå og hensyntagende til os ældre mennesker.
Så kørte og gik vi lidt rundt i Ærøskøbing, bl.a. så vi badekabinerne, inden vi spiste frokost på ” Spiseriet”. En dejlig frokost, hvor vi sad ude, som vi jo gerne vil, men for nogle blev det lidt koldt.
Efter frokost gik vi ad de gamle skønne gader, fik fortalt historier blandt andet, at Svend Auken havde stået foran det kønneste hus i Ærøskøbing og havde drysset asken fra cigaren i tagrenden.
Sad på torvet i dejligt solskin og spiste isvafler og nogle så kirken, whiskydestilleriet..

Da klokken var 3 kørte vi til Ærø Hotel og blev indlogeret (meget dejligt og hyggeligt hotel) , der var endda tid til at sidde i gårdhaven og få lidt at drikke. Sunrise osv. for der var nemlig også ”Happy Hour” altså 2 for 1. På hotellet har vi fået den dejligst mad, man kan tænke sig.
Vi sang i restauranten første aften, det havde personalet selv foreslået, selvom der var andre gæster tilstede. Flere af de andre gæster gav udtryk for, at det var hyggeligt.                             
2. dag                                                                             

Vi så først Bregninge Kirke, som er 3-stjernet seværdighed pga. altertavlen, lavet af Clas Berg. I våbenhuset glasmosaik udført af Sven Havsteen-Mikkelsen. I kirken er Agnes Haugaard præst, søster til Jacob Haugaard, som også har et sommerhus på øen.  Nogle så ham faktisk luge i haven. Han optræder en gang imellem derovre.

Til frokost madpakke fra hotellet og vi skulle spise ude i det fri ved havnen, men pga. regn kom vi ind på det gamle værft i Søby, som var ved at blive sat i stand til museum. Der lugtede lidt af olie og fabrik. Nogle sad i fabrikshallen og andre i privaten. Det gik meget godt til højtbelagt smørrebrød.

Vi kørte omkring Søby gård og dernæst til Skjoldnæs Fyr og golfbane, smuk beliggenhed ad meget smalle veje, på veje hvor der dårligt nok var asfalt til alle hjul. Godt klaret Bjarne.

Voderup Klint er et fantastisk landskab (33 m høj og ca. 3,5 km lang), der er fredet, ejet af det offentlige. Store landskabsblokke er gledet ned, så de ligner store trappetrin. Her regnede og stormede det, så man ikke kunne være der ude ret længe. Lidt ærgerligt.

Vi kørte derefter hjem på hotellet og der var så lidt tid og hygge inden vi skulle spise kl. 18.  
Denne aften fik vi et andet lokale at synge i. Da vi til sidst sad og hyggede, inden vi skulle i seng, stak et par gæster fra et andet selskab hovedet ind og sagde, at de havde spurgt personalet "hvor er koret henne”. De syntes, at det havde vældigt hyggeligt.
Sang om Ærøturen.

3. dag
Vi kørte ind til Marstal by og så kirken, som har syv kirkeskibe, det vidner om byens tilknytning til havet og dens udvikling. Her fik igen en fantastik fortælling. Alan Havsteen -Mikkelsen har restaureret kirken, her fik kirken den blå havfarve og altertavlen den røde farve, som Jesus Blod.
Vi gik igennem gaderne ned til Søfartsmuseet. Her sagde vi farvel og tak til guiden.
På museet fortalte en guide om museet, han var også god til at fortælle. Men det var godt nok varmt med 45 personer i et lokale, så nogle måtte fortrække ud i den friske luft.
Derfra til Rise Bryggeri, hvor indehaveren fortalte om, hvordan hun startede op og om brygningen af øl og hendes fremstilling af cigarer! Prisen for en cigar var145-185 kroner.
Her fik også en rigtig god frokost med en af deres øl til. Man kunne selvfølgelig købe øl med hjem.

Så var opholdet forbi og det gik hjemad. Færgen sejlede kl. 14.45 og vi var hjemme kl.18.
På vejen hjem sang vi flere sange. Deltagerne er gode til at synge med.
Tak til alle deltagere.

 



Feedback

Sidst opdateret

04.12.2019

Ansvarlig redaktør

Lillian Bagge Nielsen