Spring til indhold

Inger Petri i Tuse Kirke

Inger Petri synger i Tuse Kirke søndag d. 24. november kl. 15.00. Koncerten vil traditionen tro igen i år byde på sange fra den danske og udenlandske sangskat samt lidt julesange

Ingers sangvalg, har som regel en personlig betydning for hende og udspringer af og afspejler oplevelser og hændelser i hendes liv.

Ingers arbejdsliv i dag består af samtale-og coachforløb med mennesker i stress, sorg og livskriser, som hun hjælper på vej videre i livet og ud på den anden side, ligesom hun selv har formået det i sit eget liv. Det er et livsgivende og livsbekræftende arbejde, som hun brænder for. 

Sang er Ingers fristed og der hvor hun kan fortolke og udfolde dejlige sange, ud fra sit eget liv og dermed samle og frigive energi, både hos sig selv og andre.

Inger bliver akkompagneret af ægteparret Jesper og Therese Adórjan Ankjær på hhv. klaver og cello. Jesper og Therese danner i øvrigt cello/klaverduoen »Duo Kokos«, der ynder at bevæge sig mellem flere forskellige genrer, som klassisk, bossa nova, tango og evergreens
.
Vi glæder os igen i år til en hyggelig eftermiddag i den smukke Tuse Kirke



Feedback

Sidst opdateret

16.11.2019

Ansvarlig redaktør

Lillian Bagge Nielsen